Om at stå i lort til halsen

Postkort fra Grønland Se alle

Om at stå i lort til halsen

Forleden så jeg en hundelort - eller hømhøm, hvis man nu skal sige det pænt - ligge helt forvitret midt mellem mos, lav og sortebærbuske. Og det slog mig, hvor tilforladelig sådan en ser ud, når bare den har ligget længe nok. For nogle måneder siden ville man have forbandet den og virkelig ærget sig, hvis man havde trådt i den. Nu var den næsten usynlig og i hvert fald helt uskadelig. Og det tror jeg er vigtigt at huske sig selv på, når man engang i mellem står i lort til halsen - selv lort forvitrer.

Kommentarer

  1. pil
    Lort er godt, lort skal bare komme i rette mængder og på rette plads, og det er jo bare så sjældent det det gør. Jeg er vild med det lille snøft der kommer som var det skrevet ind i et ellers ret håndholdt manus. Det får mig til lige at skulle se postkortet igen ;0) Tak for påmindelsen om, at selv noget lort kan give mening/skønhed eller styrke,
    når bare man kommer på behørig afstand af det.
    » pil
    24. september 2009
  2. Nadja Pass
    @ Pil - Jeg har slet ikke været opmærksom på det snøft. Men det er rigtigt - manus på alle postkort er jo fuldstændig håndholdt og opstået i situationen og taget i et take - så derfor er der også pludselig snøft, stakåndethed og fortalelser på uventede og uplanlagte steder.
    » Nadja Pass
    24. september 2009

Tilføj en kommentar...

Navn
E-mail
Web
Kommentar