Om frygten for at bevæge sig ind på andres enemærker

Postkort fra Grønland Se alle

Om frygten for at bevæge sig ind på andres enemærker

Efter at have set på udsigten over industrihavnen i lang tid, besluttede jeg mig for at prøve at begive mig direkte derned gennem kløften i stedet for at vælge de store veje. Men det var svært at gennemskue, om det var a) sikkert at gå der, for det så noget sumpet og stejlt ud. b) om noget af det var privat, for man skulle passere temmelig tæt forbi nogle huse, for at komme derned.

Jeg spurgte en mand, der sagde, at han mente det var sikkert nok - og at i Grønland var der ikke nogen, der havde enemærker. Og jeg håbede inderligt, at han havde ret i begge dele, da jeg ca. halvvejs (så det gav ligeså meget mening at gå frem som tilbage, hvis jeg var på afveje) stødte på en temmelig drabelig rygrad.

Kommentarer

  1. Nina
    Uha nej, jeg håber søreme heller ikke, at det er konsekvensen, hvis man træder ind på nogens enemærker. Det minder mig om dengang min farfar, der var læge, solgte sit hus m. praksis til en dyrlæge. Min farfars gamle nabo fortalte nogen tid senere min farfar i telefonen, at der nu ofte kom en renovationsvogn med dyreben strittende op fra ladet - og "det er vi jo ikke så vant til". Her betyder ordet "jo" en verden til forskel :-)

    I øvrigt fantastisk non-postkort-agtigt motiv, men hvor det dog er skulpturelt og velegnet til at fortælle en historie.
    Jeg undrer mig i øvrigt over, hvornår du atter vil videoblogge om knogler, siden du har tagget dette postkort med ordet "knogler". *venter i spænding*

    » Nina
    9. juni 2009
  2. Nadja Pass
    @ Nina - straks fik begrebet "knogle-ekspressen" helt nye betydninger i den fynske idyl... jeg må dog nok skuffe dig med hensyn til flere knogle-postkort. Jeg vil ikke udelukke, at de kommer. Men når jeg tagger, er det udelukkende på baggrund af associationer til det enkelte postkort og ikke tænkt som "kategorier". Så et tag er ingen garanti for, at jeg lægger op til en ny tv-serie... men man ved selvfølgelig aldrig, hvad der kan hænde.
    » Nadja Pass
    10. juni 2009

Tilføj en kommentar...

Navn
E-mail
Web
Kommentar